Hvad skal en brandingvideo bruges til – og hvad koster den? 

En brandingvideo kan formidle dit brands budskab skarpt og præcist i et format, som modtagerne forstår, interagerer med og deler. Men før arbejdet går i gang, er der vigtige spørgsmål at få styr på. 

Vigtigheden af at formidle dit brands identitet er veldokumenteret. Det er ikke nok blot at have en forretning, for moderne forbrugere vil i stigende grad vide hvem, de handler med.

  

Kan de stå inde for den måde, du driver forretning? Og kan de tro de på de ting, du siger om bæredygtighed, eller lugter det af greenwashing? En lav pris er ikke et salgsargument i sig selv – især ikke hvis dit brands værdier og visioner ikke harmonerer med forbrugerens. 

 

Derfor får flere og flere virksomheder produceret brandingvideoer, som én gang for alle sætter deres brand i kontekst med markedet, konkurrenterne – og de værdier, som guider den måde, de driver forretning på. 

 

Men hvorfor skal det lige være video?  

Koster den slags ikke en formue?  

Og skal din virksomhed også have en? 

Video virker

Når valget ofte ender med en video, skyldes det blandt andet, at videoindhold fortsætter med at stige i popularitet. I gennemsnit ser mennesker lidt mere end en times videoindhold om dagen. I 2022 streamede hele 62 procent af danskerne – en stigning på 40 procent fra 2018 – og størstedelen gør det hver eneste dag. 

Som virksomhed er der en række gode grunde til at satse på video, når jeres brand skal formidles: 

 

Koster det kassen?

Alting har en pris. Det gælder også brandingvideoer. Men du behøver ikke forestille dig dyre biler, som suser op ad grønne bjergsider og andre dyre virkemidler, når du skal forestille dig, hvordan jeres brandingvideo skal se ud. Det hele afhænger nemlig af jeres brand, og derfor begynder arbejdet med en brandingvideo også sjældent med at køre kameraet i stilling; i stedet skal der styr på nogle vigtige spørgsmål: 

 

  • Hvad er videoens budskab? Først skal brandingvideoens budskab stå helt klart. Er det jeres grønne identitet, som skal i fokus? De positive forandringer, I skaber i jeres lokalområde? Eller jeres visioner for fremtiden? Med svarene på de spørgsmål tegner der sig et billede af hvilke virkemidler, der skal i brug. De fleste er sandsynligvis nemme at skaffe, fordi de findes blandt jeres medarbejdere, lokaler og produkter. 

 

  • Hvem skal se den? Er videoen tiltænkt eksisterende eller nye kunder? Og hvordan tager de sig – demografisk – ud? Svaret på dét spørgsmål siger en del om hvilket – eller hvilke – formater, brandingvideoen skal produceres i. Noget kræver måske et højt produktionsniveau, mens yngre målgrupper typisk er positivt stemte over for videoindhold, som er mere uformelt produceret med for eksempel håndholdte mobilkameraer. 

 

  • Hvor skal den publiceres? Det går hånd i hånd med den eller de platforme, som videoen skal ud på. Drejer det sig om sociale medier og jeres egen hjemmeside, eller skal videoen på det store lærred som et biospot eller sendes lige før X Factor på landets største tv-kanaler? Det svar har også indflydelse på hele produktionen – og prisen. 

 

Hos KommPress har vi produceret brandingfilm i begge ender af skalaen – både dem, der har kørt på de store lærreder i biografen og på tv, og dem, der har haft en langt mere snæver målgruppe. For os er opgaven lige vigtig hver gang, fordi brandingvideoen handler om at formidle essen af de virksomheder, vi samarbejder med. 

 

Har du lyst til at få et godt råd til, hvordan jeres brandingvideo skal se ud og et bud på, hvad den slags skal koste – med eller uden dyre biler på bjergsider – så tag fat på os. 

 

 

Kontakt Malte.

Citat

Malte Jørstad.

Kommunikationsrådgiver

Kontakt Malte.

Malte Jørstad, Kommunikationsrådgiver

Malte Jørstad.

Kommunikationsrådgiver
Engagerende kommunikation skal sikre et følelsesmæssigt bånd til dit events gæster. Så er succesen rykket tæt på. 
Brug årstiderne og sæsonerne i dit content.
Alt for mange pressemeddelelser falder igennem: Sådan undgår du at spilde din tid 
Årsregnskabet giver jer taletid: Udnyt den til at fortælle de gode historier.
Alt for mange pressemeddelelser falder igennem: Sådan undgår du at spilde din tid 

Vores ydelser.

Har du behov for yderligere hjælp, eller var det ikke det, du søgte?

Du kan læse om vores andre ydelser for at finde den rette løsning.

Video.

Vi hjælper dig med levende fortællinger - fra biospots og brandfilm til små portrætter og hverdagsreportager. ​

Employer Branding.

Vi hjælper dig med at lægge en strategi for din Employer Branding.

Strategi.

Vi hjælper dig med at lægge en strategi for din kommunikation.

Vi skaber resultater med jeres historier.