Videre til indholdAI er allerede blevet en naturlig del af arbejdsdagen i mange virksomheder. Men mulighederne kommer med et ansvar – og fra 2. august 2026 gælder nye regler.
Tekster bliver skrevet hurtigere. Billeder bliver skabt på få sekunder. Chatbots svarer kunderne, og store mængder information kan analyseres på rekordtid.
Men mulighederne, som AI bringer med sig, kommer også med et ansvar.
Fra den 2. august 2026 gælder en række nye krav til gennemsigtighed. Det betyder blandt andet, at mennesker i bestemte situationer skal kunne se, når de kommunikerer med AI, eller når indhold er genereret eller manipuleret ved hjælp af teknologien.
Det betyder ikke, at alle AI-skrevne tekster eller AI-genererede visualiseringer skal have et stort, gult advarselsskilt. Men det betyder, at din virksomhed bør få styr på, hvor og hvordan de bruger AI.
Der har været en del forvirring om, hvornår de forskellige dele af EU’s AI-forordning træder i kraft.
Nogle krav gælder allerede. Andre er blevet udskudt. Men reglerne om gennemsigtighed gælder som udgangspunkt fra den 2. august 2026.
For de fleste kommunikations- og marketingafdelinger er det især reglerne om chatbots, AI-genererede billeder, video, lyd og tekst, der er relevante.
De mere omfattende regler for højrisiko-AI – eksempelvis systemer, der anvendes til bestemte beslutninger inden for rekruttering, kreditvurdering og andre følsomme områder – har fået længere tidsfrister. Det er altså ikke hele AI-forordningen, der rammer på én gang.
Har I en chatbot eller en anden AI-assistent på jeres website?
Så skal det fremgå klart fra begyndelsen, at brugeren kommunikerer med et AI-system – medmindre det allerede er helt åbenlyst.
Det behøver ikke være kompliceret. En formulering som:
“Hej, jeg er virksomhedens AI-assistent”
kan være tilstrækkelig, hvis den er tydelig og bliver vist ved den første kontakt.
Oplysningen bør ikke gemmes i handelsbetingelserne eller nederst på en side, som ingen læser. Brugeren skal have informationen, når samtalen begynder.
Det handler om tillid. Kunderne skal vide, om de taler med et menneske eller en maskine, så de selv kan vurdere svarene.
AI kan skabe billeder, video og lyd, der næsten ikke kan skelnes fra virkeligheden.
Netop derfor stiller reglerne krav om synlig eller hørbar mærkning af såkaldte deepfakes. Det gælder indhold, der ligner virkelige personer, steder, genstande eller begivenheder og kan fremstå autentisk, selvom det er genereret eller manipuleret med AI.
Det kan eksempelvis være:
Her er det ikke nok, at AI-værktøjet har indsat tekniske data eller et digitalt vandmærke i filen. Modtageren skal kunne forstå, at indholdet er kunstigt eller manipuleret, uden at bruge særlige værktøjer til at opdage det.
Mærkningen kan eksempelvis være:
“Billedet er genereret med AI”
eller:
“Videoen indeholder AI-genereret materiale.”
Det afgørende er, at oplysningen er tydelig og tilpasset det format, som indholdet bliver præsenteret i.
Nej.
En tekst skal ikke automatisk mærkes, blot fordi ChatGPT, Copilot eller et andet AI-værktøj har bidraget til den.
Reglerne retter sig især mod AI-genererede eller manipulerede tekster om emner af offentlig interesse, som publiceres uden reel menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol.
Har et menneske læst teksten grundigt, kontrolleret oplysningerne, redigeret indholdet og taget ansvar for den endelige udgivelse, skal teksten som udgangspunkt ikke mærkes efter denne bestemmelse.
En hurtig stavekontrol er derimod ikke tilstrækkelig. Der skal være tale om en reel faglig eller redaktionel vurdering af indholdet.
Det er en vigtig skelnen.
AI kan sagtens indgå som et værktøj i skriveprocessen. Men I skal fortsat have et menneske, der vurderer:
Den redaktionelle kvalitetssikring er med andre ord ikke blevet mindre vigtig med AI. Tværtimod.
AI-forordningen skelner mellem virksomheder, der udvikler eller udbyder et AI-system, og virksomheder, der bruger systemet.
Udbyderen af et generativt AI-system har blandt andet ansvar for tekniske og maskinlæsbare mærkninger af systemets output.
Virksomheder, der bruger systemerne professionelt, kan til gengæld have ansvar for den synlige kommunikation til kunder, medarbejdere og andre modtagere. Det gælder eksempelvis ved offentliggørelse af deepfakes og bestemte typer AI-genereret tekst.
De færreste virksomheder behøver derfor at forstå alle tekniske detaljer i forordningen. Men I bør vide, hvilken rolle I har, hvilke værktøjer I bruger, og hvilke dele af ansvaret der ligger hos jer.
Reglerne er den seneste tilføjelse til en række regler og krav, som virksomheder skal leve op til.
Organisationer, der udvikler eller anvender AI-systemer, skal også træffe relevante tiltag, der understøtter medarbejdernes AI-kompetencer. Der er ikke fastsat ét bestemt uddannelsesniveau, som alle medarbejdere skal nå. Indsatsen skal tilpasses teknologien, arbejdsopgaverne og de risici, der følger med anvendelsen.
Det kan eksempelvis betyde, at medarbejderne skal vide:
Det kræver ikke nødvendigvis et omfattende uddannelsesprogram. Men det kræver klare retningslinjer og en fælles forståelse af, hvordan AI bruges ansvarligt.
Det kan være svært at gennemskue en omfattende EU-forordning. Men for mange kommunikations- og marketingafdelinger er det praktiske arbejde forholdsvis konkret.
Start med følgende:
Vil I have styr på, hvordan AI kan bruges ansvarligt i jeres kommunikation? Så tag fat i os.
Artiklen er generel information og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning.
Kontakt Nicolai.
Citat
Kontakt Nicolai.
Har du behov for yderligere hjælp, eller var det ikke det, du søgte?
Du kan læse om vores andre ydelser for at finde den rette løsning.
Vi skaber resultater med jeres historier.
