Brug video i din interne kommunikation: Tre gode grunde til at gå i gang 

Gode historier er omdrejningspunktet for succes. Men det er mindst lige så vigtigt, at historierne kommer ud at leve på dine egne medier. Vi hjælper med at skabe resultater med dine historier på hjemmesider, i nyhedsbreve og på sociale medier.

Brug din video i intern kommunikation

Kan du være sikker på, at dit budskab trænger igennem, når dine ansatte blot skal lytte eller læse? 

 

Hvis den tanke har strejfet dig, har du fat i den lange ende. Video er nemlig de flestes foretrukne informationsmedie, og det er der gode grunde til. 

 

Den menneskelige hjerne opfanger visuel information langt hurtigere end tekst og billeder. 60.000 gange for at være helt præcis. Video øger modtagerens forståelse og er 80 % mere effektiv end trykt materiale. 

 

En undersøgelse viser, at 48 procent af alle ansatte anser video som den mest engagerende kommunikationsform (37 procent foretrak tekst med billeder, 15 procent foretrak ren tekst), og det er 75 procent mere sandsynligt, at en ansat ser en video i modsætning til at læse et dokument. 

 

Toppen af kransekagen: på grund af den forbedrede kommunikation kan dine ansatte spare op til 7 minutter om dagen ved hjælp af mere visuel kommunikation. Det er mere end en halv time om ugen – og næsten en hel arbejdsuge på ét år. 

Hvornår video bør bruges i intern markedsføring

At frokosten er sat frem, eller at Jytte fra HR har taget fødselsdagskage med til hele kontoret, fortjener næppe en hel videoproduktion. Selvfølgelig skal videoformatet kun tages i brug, når det giver mening for både afsender og modtager. Vi har samlet tre eksempler på intern kommunikation, hvor videokameraet bør køres i stilling.

    1. On-boarding

    Når nye medarbejdere træder ind ad døren for første gang, er der meget, de skal lære. I stedet for at krydse fingre for, at de læser medarbejderhåndbogen fra ende til anden, kan et onboardingforløb i videoformat effektivisere processen – og spare dig og dine ansatte tid og penge. Med video fjerner du nemlig behovet for, at en anden medarbejder skal tage tid ud af kalenderen for at forklare hvor benzinkortet gemmer sig, og hvordan kaffemaskinen virker. Videoforløbet kan endda sikres ved at kombinere den med en lille quiz, der sikrer, at informationerne er landet på øverste hylde. 

     

    2. Strategier og status

    Noget information skal sidde lige i skabet, så du sikrer, at det bliver forstået af alle, der lytter. Det gælder blandt andet præsentationen af din virksomheds årsregnskab og næste store vækststrategi, som medfører omrokeringer af medarbejdere og nye fokusområder. Med video er du sikker på, at formidlingen sidder lige i skabet med grafikker og visuelle elementer. Du slipper ovenikøbet for at være ængstelig for præsentationen, og du kan fokusere al din energi på at indgå i en konstruktiv dialog med dine ansatte i stedet. 

     

    3. Videndeling, virksomhedskultur eller noget helt tredje … 

    Måske har din virksomhed tradition for at fremhæve månedens medarbejder, som har udmærket sig gennem en særlig præstation? Eller måske har én afdeling gjort sig erfaringer, som bør komme alle til gode? Hvad end anledningen er, kan videoformatet få essensen af budskabet til at stå knivskarpt og samtidig skabe det visual proof, der får pointen til at lande hos modtagerne. 

     

    Forhåbentlig har du fået input til, hvorfor video bør indgå i den interne kommunikation. Men sagen er stadig lettere sagt end gjort, for hvad kræver det af udstyr, hvor lang tid tager det, og – måske vigtigst – hvem i alverden skal stå for det? 

     

    Hvis du savner en sparringspartner, er du velkommen til at kontakte os. 

     

    Kontakt Malte.

    Citat

    Malte Jørstad.

    Kommunikationsrådgiver

    Kontakt Malte.

    Malte Jørstad, Kommunikationsrådgiver

    Malte Jørstad.

    Kommunikationsrådgiver
    En tydelig ESG-kommunikation sikrer din forretning.
    Engagerende kommunikation skal sikre et følelsesmæssigt bånd til dit events gæster. Så er succesen rykket tæt på. 
    Brug årstiderne og sæsonerne i dit content.
    Engagerende kommunikation skal sikre et følelsesmæssigt bånd til dit events gæster. Så er succesen rykket tæt på. 
    Årsregnskabet giver jer taletid: Udnyt den til at fortælle de gode historier.

    Vores ydelser.

    Har du behov for yderligere hjælp, eller var det ikke det, du søgte?

    Du kan læse om vores andre ydelser for at finde den rette løsning.

    Video.

    Vi hjælper dig med levende fortællinger - fra biospots og brandfilm til små portrætter og hverdagsreportager. ​

    Employer Branding.

    Vi hjælper dig med at lægge en strategi for din Employer Branding.

    Krisekommunikation.

    Vi hjælper dig, hvis du står i en krise eller en anden forretningstruende situation, der kræver hurtig handling.

    Vi skaber resultater med jeres historier.